Sådan regner vi – metode og kilder

Prisniveau.com bygger på tre slags grundlag: officiel statistik over hele landes prisniveau, konkrete priser fra primærkilder som operatører og myndigheder, og regler og afgifter, som vi tjekker direkte hos dem, der fastsætter dem. Alt regnes om til danske kroner med Danmarks Nationalbanks kurser, og Danmark er altid sat til 100.

Tallene er pejlemærker, ikke kvitteringer. Vil du først forstå selve begrebet, står der en længere forklaring på hvad prisniveau er, og hvordan det måles.

Officiel statistik: hele landets prisniveau

Tabellerne og værktøjerne på sitet bygger på to åbne og velkendte kilder. Vi regner alle indeks om, så Danmark er 100. Et land med indeks 60 er altså i gennemsnit 40 procent billigere end Danmark, et land med 120 er 20 procent dyrere.

• Verdensbanken sammenligner prisniveauet i omkring 160 af de lande, vi skriver om. Det generelle prisniveau beregner vi ud fra købekraftspariteten for husholdningernes forbrug divideret med den officielle valutakurs (indikatorerne PA.NUS.PRVT.PP og PA.NUS.FCRF i World Development Indicators) for 2025 – eller 2024, hvor 2025 mangler. For kategorierne – restauranter og hoteller, fødevarer, alkohol, transport og bolig – bruger vi Verdensbankens store internationale prissammenligning, International Comparison Program (ICP), med referenceåret 2021.
• Eurostat måler priserne på en nøje defineret kurv af varer og tjenester i 37 europæiske lande. Vi bruger prisniveauindeksene for 2025. For europæiske lande går vi først til Eurostat, fordi tallene er nyere og mere detaljerede – også på tøj, transport og bolig.

Der er én undtagelse i datagrundlaget: For Bulgarien indeholder Verdensbankens tal en fejl i omregningen mellem lev og euro, så her bruger vi Eurostats indeks for husholdningernes forbrug 2025 som generelt prisniveau.

Styrken ved statistikken er, at statistikbureauerne indsamler priserne efter samme metode i alle lande. Svagheden er, at tallene udkommer med forsinkelse, og at de gælder hele landet. Derfor skriver vi altid år og kilde ved et indeks.

Begge kilder må genbruges med kildeangivelse: Verdensbankens data er udgivet under licensen CC BY 4.0, og Eurostat tillader genbrug, når kilden nævnes.

Hvad et indeks kan – og ikke kan

Et prisniveauindeks er et landsgennemsnit. København og Lolland får samme danske tal, og det samme gælder i alle andre lande. Storbyer og turiststeder ligger ofte over landets gennemsnit, og en badeby i højsæsonen kan være markant dyrere end resten af landet. Vi påstår derfor aldrig et indeks for en enkelt by eller ø. Når en guide om Barcelona eller Phuket nævner landets indeks, er det som baggrund, ikke som byens tal.

Indekset siger heller ikke noget om sæsonen. Statistikken er et gennemsnit over året, mens hotelpriser kan svinge voldsomt mellem januar og juli. Og det dækker en hel kurv: et land kan være billigt samlet set, men dyrt på netop alkohol, elektronik eller importerede fødevarer. Derfor viser vi, hvor det er muligt, kategorierne hver for sig – det er ofte dér, forskellen for en turist ligger.

Sammenligner du selv tal fra forskellige kilder, så husk, at de måler lidt forskellige ting. Norge er et godt eksempel: Verdensbanken giver Norge 92 for 2025, Eurostat 99. Begge siger, at Norge i gennemsnit ikke længere er dyrere end Danmark – men alkohol er stadig langt dyrere på den anden side af Skagerrak. Se prisniveauet i Norge.

Konkrete priser: kun fra primærkilden

Hvad en metrobillet, en entré eller en overnatningsskat koster, står ikke i den officielle statistik. Den slags beløb henter vi kun fra den, der fastsætter prisen: operatørens, kommunens, myndighedens eller stedets egen side. Vi noterer datoen og skriver, hvornår prisen er kontrolleret.

Finder vi ingen pålidelig primærkilde, skriver vi ikke beløbet. En formulering uden tal er bedre end et gæt, og vi opfinder aldrig priser, restauranter, hoteller eller adresser. Hotelpriser svinger så meget med sæson, beliggenhed og bookingtidspunkt, at vi højst angiver dem som brede intervaller med tydelig kilde.

Når vi i stedet regner et eksempel – «en middag, der koster 400 kr. i Danmark, svarer til omkring 80 kr. i Thailand» – er det vores eget regneeksempel ud fra indekset, og det skriver vi.

Valutakurser fra Nationalbanken

Beløb i lokal valuta regner vi om med Danmarks Nationalbanks officielle kurser og oplyser datoen – fx 7,47 kr. pr. euro den 8. oktober 2026. For valutaer, som Nationalbanken ikke noterer, bruger vi en åben valutatjeneste, som vi kontrollerer mod Nationalbanken for euro, dollar, pund og de nordiske kroner.

Kronen er bundet til euroen i en fastkurspolitik, så kursen over for euro flytter sig kun lidt. Over for dollar, pund, baht og alle andre valutaer svinger den frit, og det kan på få måneder flytte en sammenligning flere procent. Den kurs, du selv får i banken eller i automaten, er desuden ringere end Nationalbankens, fordi der lægges et tillæg på. Hvordan du undgår de dyreste løsninger, står i guiden om at betale i lokal valuta eller kroner, og med valutaomregneren kan du selv regne priser om.

Samme tal på alle sider

En ting skal have samme pris, uanset hvor på sitet du møder den. Derfor henter tabellerne, toplisterne og værktøjerne deres indeks fra ét og samme datasæt i stedet for, at hver side regner selv. Den samlede oversigt står i prisniveauet i verdens lande, og sammenligningsværktøjet bruger de samme tal.

For en række lande findes der ingen brugbare tal – bl.a. Grønland, Færøerne, Kosovo, Monaco, Cuba og Venezuela. Her skriver vi om prisniveauet med ord i stedet for med et indeks. For enkelte lande, som Argentina og Sri Lanka, findes kun tal fra 2021, og dér har inflation og devaluering siden gjort tallet forældet. Det nævner vi, når vi bruger det.

Hvorfor tal i ældre guider kan afvige

Du vil nogle gange se en anden pris i en landeguide end i en sammenligning, eller hos os end i et rejsebureaus katalog. Der er nogle almindelige forklaringer:

• Forskelligt tidspunkt. En pris fra for et par år siden og en fra efteråret 2026 adskiller sig allerede på grund af inflation og valutakurs. Verdensbankens kategorier gælder 2021, Eurostats 2025.
• Forskelligt sted. Hovedstadens priser er ikke landets, og turistbyen er ikke hovedstaden.
• Forskelligt mål. Statistikken måler en hel kurv, en enkelt pris kun én vare.
• Forskellig kilde. En del af de ældre landeguider er skrevet, før sitet blev lagt om i efteråret 2026, og kan bygge på andre kilder end dem, vi bruger i dag. Vi bruger nu åbne, officielle datakilder til alle nye tal.

Se derfor på datoen. Hver artikel viser, hvornår den blev publiceret, og «Opdateret» vises kun, når indholdet faktisk er ændret. Det nyeste tal er normalt det, der ligger tættest på dagens prisniveau, og kilderækken nederst i de nye artikler fortæller, hvilke kilder og hvilken kurs der er brugt. Vil du forstå mekanismerne bag forskellene, kan du læse om hvorfor priserne er forskellige fra land til land og om, hvordan kronekursen påvirker din rejse.

Regler og afgifter regner vi ikke selv

Turistskatter, indrejseafgifter, visumregler, toldgrænser og hvad det blå EU-sygesikringskort dækker, er ikke priser, vi anslår – det er regler. Dem tjekker vi hos myndigheden, kommunen eller operatøren med dato for, hvornår reglen gælder. Hvordan vi i øvrigt vælger kilder og håndterer rettelser, står i vores redaktionelle retningslinjer.

Ser du et tal, der ikke passer med det, du selv betalte for nylig, vil vi meget gerne høre det. Adressen står på siden kontakt os.

Kilder: Verdensbanken, World Development Indicators, Verdensbanken, ICP 2021, Eurostat, prc_ppp_ind_1 (2025), Danmarks Nationalbank. Metoden er beskrevet som den gælder i oktober 2026.